De sidste par måneder har jeg haft en uro i kroppen. En form for uro. En følelse af, at kunne være en bedre version af mig selv. En følelse af, at kunne have en beskæftigelse, som giver mig endnu større glæde. En hverdag, som giver mig større glæde. Mere overskud. Mere overskud til mit barn. Og til mig. En hverdag med mere frihed. En hverdag smaskhamrende fuld af frihed. Frihed. Frihed. FRIHED. Jeg elsker ordet. Jeg elsker følelsen af frihed. Jeg kunne labbe det i mig, som en tørstig, legesyg hvalp af sin første vandskål. Men hvad er det lige der er sket?? Jeg har det sidste 1 ½ år arbejdet med at passe børn i mit...

    Vores rejse startede i København. Den gik via Doha og videre til Hong Kong, for så at bringe os til vores første destination – Kuala Lumpur. Jeg havde intet bestilt eller planlagt på forhånd. Essensen af denne tur var blandt andet, at vi skulle kunne bevæge os frit i præcis den retning vi fik lyst til. Og det skulle være ren kvalitetstid! Derfor havde vi heller ikke Ipad (Ikke at vi overhovedet har en) eller lignende med, det er vigtigt for mig, at min datter selv formår at udfylde pauserne og ventetiden eller at vi er optaget af noget sammen. Med ca. en hel dags rejse og en hel masse timers ventetid – både dag og nat – ja, så blev det...

    Jeg kunne mærke der skulle ske noget i vores liv. Kalenderen sagde slut februar 2015 og foråret var så småt ved at kunne duftes i luften. Vi boede i en skøn 2-værelses lejlighed i en baggård i Vestergade i København – lige ved Rådhuspladsen. Min datter på 4 år gik i en helt fantastisk udflytterbørnehave og jeg var på dagpenge efter at have arbejdet 4 mdr. på en stor københavnsk skole, hvor jeg arbejdede som klasse assistent i de 4 0.klasser, der var. Jeg har altid været alene om min datter og med al familie og netværk i den anden ende af landet, kunne pasning af min datter på 4 år tælles på én hånd. Vi elskede begge...