De sidste par måneder har jeg haft en uro i kroppen. En form for uro. En følelse af, at kunne være en bedre version af mig selv. En følelse af, at kunne have en beskæftigelse, som giver mig endnu større glæde. En hverdag, som giver mig større glæde. Mere overskud. Mere overskud til mit barn. Og til mig. En hverdag med mere frihed. En hverdag smaskhamrende fuld af frihed. Frihed. Frihed. FRIHED. Jeg elsker ordet. Jeg elsker følelsen af frihed. Jeg kunne labbe det i mig, som en tørstig, legesyg hvalp af sin første vandskål. Men hvad er det lige der er sket?? Jeg har det sidste 1 ½ år arbejdet med at passe børn i mit...