Føles din indre udvikling, som en ensom rejse??

Jeg står ved kanten af afgrunden og er parat til at springe…

foraar-2015-026

 

 

 

De sidste par måneder har jeg haft en uro i kroppen. En form for uro. En følelse af, at kunne være en bedre version af mig selv. En følelse af, at kunne have en beskæftigelse, som giver mig endnu større glæde. En hverdag, som giver mig større glæde. Mere overskud. Mere overskud til mit barn. Og til mig. En hverdag med mere frihed. En hverdag smaskhamrende fuld af frihed. Frihed. Frihed. FRIHED. Jeg elsker ordet. Jeg elsker følelsen af frihed. Jeg kunne labbe det i mig, som en tørstig, legesyg hvalp af sin første vandskål.

Men hvad er det lige der er sket??

Jeg har det sidste 1 ½ år arbejdet med at passe børn i mit eget hjem og på selvstændig basis. Jeg har knuselsket disse små skønne basser, hvis første år, jeg har fået den ære at være en del af. Knuselsket at kunne give dem rum til at være præcis dem de er. Givet dem plads, støtte og styrke til at være i alle deres følelser. Tilladt dem. Anerkendt dem. Jeg har elsket at berige deres hverdag med eventyr i naturen, små tykke fingre gravet langt ned i sand, vand og mudder og den sunde, nærende økologiske kost, som selv ved tilberedelsen også får min egen sjæl til at synge.

Det har været mig en sand ære at kende disse smukke, små, men vanvittigt bevidste væsener. At give dem et rum og en dagligdag, hvor deres eget lys kunne vokse. At møde dem velkomne hver eneste morgen med en smittende livsenergi, åbne arme og en imødekommenhed de kun kunne drages af. En kærlighed fra dem som JEG kun kunne drages af. Som jeg kunne lære af. Udvikle mig igennem. Styrke mit eget nærvær. Styrke min begejstring for livets små mirakler ude i verden. Styrke min trang til at være eventyrlig, til at danse, til at give slip og lade mig rive med, til at sige ”PYT” og til at lade ”ro og orden” vige for kaos, kreativitet og spontane grin og fjollerier..  

Men nu er det slut.

Indeni mig er det slut.

Det har ulmet et par måneders tid. Jeg har ulmet. Pludselig bliver jeg drænet for energi efter en dag med disse små kærlighedsvæsener. Jeg bliver pludselig ”syg” i tide og utide – trods mit super gode helbred. Min krop beordrer mig til at tage afstand. Til at få ro. Til at oprette min indre balance. Jeg længes efter noget, som jeg ikke ved hvad er. Jeg slår trætheden væk og bruger al min viden om at vende alt til noget positivt. Men jeg ved det er en stakket frist. For den kommer tilbage og banker på. Når jeg ikke lytter, så begynder den at tale højere og højere. Indtil jeg stopper op og lytter for alvor. Indtil jeg gør, som min krop – min mavefornemmelse – fortæller mig, at jeg skal gøre.

Min ”fornuft” siger mig det er bedst, at tage dette kuld færdigt. 2 år. Min fornuft siger mig, at det hele jo lige går så godt. Økonomien er mere stabil og bedre end i mange år. Mit forhold til børnene og forældrene er helt fantastisk, åbent og ærligt. Jeg roses – ved tilsyn – igen og igen for mit nærvær med børnene og hvor tydeligt jeg læser deres og reagerer på deres behov.

Alt ser udefra fornuftigt og godt ud. Men indeni mig… Der ulmer det altså…

Jeg har følelsen af at skulle noget andet. Følelsen af, at jeg kan gøre brug af mine livserfaringer og selvudvikling til at ”tage andre mennesker højere”. Måske bruge min numerologiske uddannelse til at hjælpe andre mennesker til et mere harmonisk liv og lettere liv. Jeg har en brølende lyst inde i mig, til at bruge meget mere af det virkelige mig i mit daglige virke. Jeg har følelsen af, at jeg kan lave noget, som føles let og uanstrengt – som en leg – og som får mit hjerte og sjæl til at synge. Noget som samtidig sprænger de økonomiske indtægter jeg hidtil har haft.

Men jeg ved stadig ikke hvad.

Men én ting ved jeg. At jeg trygt og roligt kan følge min indre fornemmelse. Min mavefornemmelse. Min intuition. Også selvom det måske ikke giver mening i første omgang. Og det gør det sjældent.

I løbet af disse sidste måneder har jeg følt en lyst til bare at give slip. Give slip på det der dræner mig. Bare give slip. Med èt.

Men jeg KU da også lige tage et års tid mere i hvert fald – med denne dejlige, trygge økonomi og bare ”holde det ud”.

Men nu er jeg blevet syg igen. Min krop føles som 200 kg og jeg har bare lyst til at sove, sove og sove. Lukke alt ude. Jeg ligger bare. Stille i krop. Stille i mit sind. Det er dejligt jeg ikke behøver forholde mig til noget som helt.

Når jeg er helt stille i længere tid, så sker der altid noget. Jeg begynder at kunne ”høre”. Høre hvad mit hjerte prøver at sige. Mærke hvad min intuition vil have mig til.

Og pludselig går det op for mig!

Jeg søger og søger efter en færdig plan, så jeg kan forfølge min inderste længsler og drømme. Efter en økonomisk sikkerhed. Igen. Jeg skubber mine inderste ønsker foran mig hele tiden, fordi der liiiige er noget der skal være på plads først.

Men hvad fa´en venter jeg på?? Hva´ faén venter jeg egentligt på??!!

Jeg ved jeg er præcis, hvor jeg skal være og at jeg mærker denne indre brand af en årsag. Fordi det er NU, jeg skal handle på den. Fordi det er NU jeg er klar.

På få sekunder beslutter jeg mig for at stoppe med min nuværende beskæftigelse, som ikke længere tager mig højere, men dræner mig. Dræner den mig, så dræner jeg også dem omkring mig.

Jeg stopper fandme! Det gør jeg!

Jeg giver slip på det, som ikke længere tjener mig! Jeg giver slip på al tryghed og stiller mig på kanten af afgrunden. På kanten til et dybt hav af UKENDT. Jeg føler med ét en enorm frihed og glæde indeni. For nu kan alt ske. Nu er jeg igen åben for at lade universet hjælpe og støtte mig i mit sjæls sande kald.

 

Det bobler helt indeni mig og jeg fyldes i min super slatne krop, af en fuldstændig fantastisk energi. HVER EN CELLE i mig, fortæller mig, at det er SÅ rigtigt det jeg har gang i. Den beslutning jeg lige har taget. Som i – for få timer tiden.. Jeg føler mig lettere. Høj og beruset på samme tid. Men bare jævlens glad. Og smaskhamrende stærk.

  1. august popper straks op i mig. Det er om 2 måneder og det føles bare så rigtigt. Så… 1. august er jeg i frit fald. Med faste indtægter på ca. 14.000 kr, som fuldtids enlig – mor til en vidunderlig kærlighedsbombe på 6, som går i privat skole… Universet skal dæleme få lov til at vise, hvad det er i stand til! Jeg er så spændt på at se, hvilke herlige muligheder der vil komme min vej. Spændt på at opleve, hvordan alt går op i en højere enhed i forhold til at betale de regninger, som jeg ellers så glædeligt selv betaler.

Hov.. Igen ryger jeg ud af mine tanker. Igen får jeg lige sådan et klik i hovedet og jeg ser noget meget, meget klart.

 Hele mit liv har jeg øvet mig på at lytte til mine egen mavefornemmelse. Optræne min intuition. Jeg har hele livet øvet mig i at lukke andres meninger ude. Andres frygt og dømmende udtalelser for mine valg ude. Valg, som meget sjældent har fulgt strømmen. Som meget sjældent har givet mening for andre. Men som har givet den dybeste mening for mig. På et eller andet tidspunkt.

Lige præcis dét er jeg VIRKELIG god til. At følge min intuition og turde tro på mig selv gennem al larmen og snavset. Virkelig stærk i. Jeg ELSKER at smitte andre mennesker med den indre styrke, som jeg er bevidst om jeg har. Jeg ELSKER at være vidne til, når et menneske overfor mig ”vågner op” og bliver bevidst om, HVAD deres hjerte og krop fortæller dem. Jeg ELSKER at støtte, kærlige, åbne og vidunderlige sjæle i at højne deres egen energi. Deres vibration. Jeg SMASK ELSKER bare at hjælpe, støtte og vejlede andre mennesker til et lettere liv i større harmoni. Og Dét er lige præcis det der får mit hjerte til at synge og min krop til at boble af glæde!

Jeg har ikke den fjerneste anelse om HVORDAN jeg når mine mål, men ét ved jeg med sikkerhed – og det er, at universet støtter mig og bringer mig PRÆCIST det jeg har brug for, PRÆCIS når jeg har brug for det.

Jeg er fri. Følelsen af frihed fylder mig lige nu fra top til tå..

 

martsapril207-066

Nu skal mine vinger virkelig foldes ud i fuldt flor og mit indre lys skal få lov at lyse overalt jeg kommer. Jeg tør være mig. Overalt og altid.

Det er slut med at overleve livet. Slut med at leve fra måned til måned. Jeg er færdig med at gøre noget, fordi nogen synes det er klogt og fornuftigt. Fornuften er flyttet og mit hjerte og min intuition har overtaget boligen. For good!!

Jeg vil nu leve i overensstemmelse med hvad jeg virkelig føler inderst inde. Jeg vil boltre mig i glæde, kærlighed og taknemmelighed. Jeg vil glæde mig hver eneste morgen jeg åbner mine øjne. Vågne med en sitrende spænding og begejstring over, hvad dagen vil bringe. Jeg vil give i kærlighed og modtage med taknemmelighed.

Jeg føler mig pludseligt så levende.

Som om jeg har taget første skridt til at leve et helt nyt liv.

Jeg bobler indeni ved tanken om det næste skridt… Og glæder mig til at dele denne rejse med dig. I præcist det tempo, som kommer naturligt til mig..

november-2014-076

 

Tænk, hvad én enkelt intuitiv beslutning kan gøre ved én…. Hvad sker der så, når man tager flere i træk?? <3

 

 

P.S: Hvad bobler indeni dig? Du føler du kan og skal noget mere her i livet. Noget mere med livet. Det inderste i dig stemmer ikke overens med hverken hvordan du lever eller hvordan du ser ud. Hvilken drøm lever indeni i dig? Hvad hvisker din sjæl til dig? Hvad venter du på?

 

september2014-045

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Føles din indre udvikling, som en ensom rejse??