Om at backpacke alene med en 4-årig i Østen… Fortsat

    Vores rejse startede i København. Den gik via Doha og videre til Hong Kong, for så at bringe os til vores første destination – Kuala Lumpur. Jeg havde intet bestilt eller planlagt på forhånd. Essensen af denne tur var blandt andet, at vi skulle kunne bevæge os frit i præcis den retning vi fik lyst til. Og det skulle være ren kvalitetstid! Derfor havde vi heller ikke Ipad (Ikke at vi overhovedet har en) eller lignende med, det er vigtigt for mig, at min datter selv formår at udfylde pauserne og ventetiden eller at vi er optaget af noget sammen. Med ca. en hel dags rejse og en hel masse timers ventetid – både dag og nat – ja, så blev det...

Om at slippe kontrol og sikkerhedsnet og smutte på en spontan backpackertur… Med en 4- årig…

    Jeg kunne mærke der skulle ske noget i vores liv. Kalenderen sagde slut februar 2015 og foråret var så småt ved at kunne duftes i luften. Vi boede i en skøn 2-værelses lejlighed i en baggård i Vestergade i København – lige ved Rådhuspladsen. Min datter på 4 år gik i en helt fantastisk udflytterbørnehave og jeg var på dagpenge efter at have arbejdet 4 mdr. på en stor københavnsk skole, hvor jeg arbejdede som klasse assistent i de 4 0.klasser, der var. Jeg har altid været alene om min datter og med al familie og netværk i den anden ende af landet, kunne pasning af min datter på 4 år tælles på én hånd. Vi elskede begge...

Med kontrol og frygt bag rettet. Det ensformige liv.

  Kl. er 10.26. Det er fredag. Den 10. marts. En 1´er dag. Solen lyser alt op. Løfter stemninger og glæder. Jeg har fri og kørte direkte på mit favorit morgensted. Stedet med den multifarvede og multikulturelle indretning. Her er intet opstillet. Men hyggeligt, hjemligt og jordnært. Her er ro i larmen – og under musikkens bløde, smukke og skabende toner – plads til, at jeg bare kan være. Min absolutte yndlingsbeskæftigelse er, intet at skulle. Bare at kunne sidde, suge ind og ubesværet puste ud. Det har taget mig længe at nå hertil. Ikke stedet på gaden, men stedet inde i mig. Her, hvor jeg ikke hele tiden skal have “gang i noget”, have gang i projekter. Havde jeg...

Helt ny. Helt nyt.

  Længe har jeg haft denne blog i tankerne. Eller…. Et hav af erfaringer, betragtninger og kærlige budskaber vil rigtig gerne UD…. Men det er aldrig blevet til noget. For jeg har søgt og søgt efter den rigtige form at sætte bloggen i. Den rigtige form. Det rigtige navn. De rigtige ord, som indrammer de tekster, livsområder og budskaber, som jeg ønsker at dele med verden omkring mig. Med dig. Men det vil aldrig ske. Jeg vil aldrig finde den rigtige ramme/kasse/struktur/udseende.   For hvordan skal noget flydende kunne flyde, når det låses fast? Hvordan skal jeg kunne skrive fra hjertet, når jeg lader mit hoved sætte rammerne?   Jeg elsker at flyde med. Flyde med strømmen og samtidigt gå...